Case: Montering af vinduer i Grenaa

Arvid fra Grenaa stod med et sommerhus, hvor tiden havde sat sit præg på vindueselementerne, der var 30 år gamle og derfor begyndt at rådne. Arvid og hans kone tog derfor kontakt til Jydsk Vindueskompagni og bestilte tre vinduer i træ. Rådgivningen, som Arvid og hans kone modtog var helt i top: ”Jeg kan ikke sige andet end helt i orden,” siger Arvid og uddyber videre med, at tider blev overholdt.

I maj 2015 var det derfor tid til, at de gamle vinduer skulle udskiftes og de tre nye elementer skulle monteres i stuen samt på verandaen. Til at udføre arbejdet var Din ByggeMakker på stedet, og på 2-3 dage blev sommerhuset i Grenaa udstyret med nye vinduer i træ. Arvid fortæller om tømreren som en meget flink fyr, som også fik lov til at lave sommerhusets tag senere hen.

Arvid og konen er meget tilfredse med montagearbejdet, og særligt tømrerens evne til at rydde op var i top. ”Han fjernede hele lortet,” som Arvid selv siger det, mens konen i baggrunden råber: ”Der blev ryddet op hver dag inden han gik”. Det færdige resultat, som Din ByggeMakker har udført, er lige efter Arvids hoved, og han afslutter med ”flot finish”.

Arvid og hans kone kan også mærke en stor forskel, når de opholder sig i deres sommerhus. Sommerhuset virker varmere efter de nye elementer er kommet i, og derudover er der sket en stor forbedring udseendemæssigt. Arvid får også de sidste ord, da han slutter: ”Det er fantastisk flot”.


Din ByggeMakker har erfaring med alle opgaver i tømrerfaget og udfører arbejde i hele Østjylland, inklusive Djursland. Kontakt os i dag, hvis du har brug for hjælp til dit byggeprojekt.

Om projektet